Mit kunstneriske univers

Julekrans i glas

Lidt om mine malerier og min glaskunst.

Jeg startede med at male efter rigtig mange år på arbejdsmarkedet.  Det var en helt ny tilværelse, som tog sin begyndelse.  Og hvad skal man så fylde timerne med, hvor man før var så travlt beskæftiget med sit job.  Jeg valgte heldigvis at lære at male. Det viste sig at være det helt rigtige, for det gav mig en glæde og tilfredshed ud over alle grænser.  Jeg var heldig at få en super god lærer, som på en professionel måde underviste i maleriets grundlæggende principper og gav sine elever et godt grundlag for at arbejde selvstændigt og med stor glæde ud fra hans anvisninger.

Jeg begyndte med at male akvarel, forsøgte mig med oliekridt, strejfede akryl, men jeg endte op med at holde mest af at male med oliefarver. For mig går oliefarverne og lærredet op i en højere enhed, det er dejligt at ”modellere” farverne på lærredet og opnå den effekt man ønsker.

Mine landskabsmotiver er for det meste valgt efter en oplevelse, jeg har haft, eller ud fra det motiv, som taler til mig.   Mine blomsterbilleder er valgt for skønhedens skyld, og for portrætternes vedkom-mende betyder personens ansigtsudtryk meget, det skal helst vise følelser – eftertænksomhed, glæde, sorg, afmagt.

Jeg er på det seneste også begyndt at lave ting i glas.
 
Dels laver jeg smykker, disse kan ses på siden "smykker".

Endvidere laver jeg fade, lysestager, vindues-dekorationer, og juledekorationer. Dette kan ses på siden "glaskunst".

Jeg håber, du vil få lidt fornøjelse af at se mine malerier og glaskunst, og skulle du så også få lyst til at købe noget af det, kan jeg altid kontaktes på

telefon 44 66 65 11 eller på min mail
veberg@mail.dk

Venlig hilsen Tove Veberg 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE